Du kender det.. retorikken i medier og især på sociale medier virker efterhånden som en skolegård fra dengang du gik i 7. Klasse og rivaliserende teenagepiger kappedes om at være mest sure over mindst mulige vigtige ting (som mange af os iøvrigt aldrig nåede at forstå hvad handlede om). Din hovedpine tiltager mens du messer for dig selv at NU er det slut med at være på Facebook i mindst en måned. Du må detox’e fra dette inferno af raseriytringer med et samlingspunkt som kan være alt fra en (forkert sammensat) aftensmad til asylsager, skat, integration .. . (Okay, Indsæt blot selv et emne der kan frembringe “tastaturkrigeren M/K” – der er stort set ingen begrænsninger).
Indrømmet. Jeg gør præcis det samme.
Jeg deltager i de debatten – også selvom jeg ved jeg rammes af tsunamier af tilsvininger, urelevant “whataboutism”, vrede smileys og kommentarer vedrørende min person og mine meninger, fra mennesker der aldrig har mødt mig eller været i nærheden af at kende mig og min baggrund for de meninger jeg har.
Men hvorfor?
Fordi jeg mener jeg kan gøre en forskel. Jeg er god til udviking i modvind – god til at se komplicerede problemstillinger mere enkelt (fordi jeg aldrig lærte det der teenage-noget med at gøre ting indviklede for dramaets skyld alene) Jeg er god til at lede forandring – fordi jeg kender de menneskelige mekanismer af både modstand og frygt for noget der er anderledes og fremmed.
– men kender også motivationen for at skabe noget bedre – sammen med andre. Fordi hele mit arbejdsliv – ja måske hele mit liv – har jeg søgt at være med til både at starte, formidle og drifte forandring. En fantastisk drivkraft som giver energi til min indre motor. Det gør mig glad og giver mig et lille adrenalinsus hver gang.
Og!!!
..Fordi jeg elsker debatten. En sjælden gang opstår der en reel en af slagsen. En der giver mig modstand, en der gør jeg skal være skarp, tjekke kilder – være opmærksom på de (måske) fælder der lægges ud.. åh the thrill! For nogle gange bliver man bekræftet i at have ret (hvilket iøvrigt er enormt subjektivt – for hvem besidder det vi kalder sandheden ?) men nogle gange bliver man også klogere og får nye vinkler på noget, jeg faktisk allerede var stålsat på at mene noget helt bestemt om. Jeg tænker altid på citatet:
Sometimes you win sometimes you learn.
I dag ramte det mig.. valgkampen er så småt igang til kommunalvalg 2021 – også i Tårnby. Jeg havnede i orkanens øje i et opslag på Facebook der omhandlede noget vi i venstre Tårnby har gået og forsøgt at tænke gode løsningsforslag på. Det omhandlede både sundhed, miljø og mindre støj.. et tiltag man faktisk tænkte var rimeligt harmløst. Alligevel blev den spæde ide “forsøgt spundet” som noget helt andet, og indeholdt pludselig angreb der var helt ude af proportioner ift det spæde forslag der var luftet og de involverede personer bag. jeg kunne mærke at jeg blev irriteret og var lige ved at tænke “det her børnehavepis gider jeg da ikke bruge min fritid på”.
Ikke fordi det var et angreb mod mit eget parti, der skal være uenighed for at vi bevæger os, men fordi det netop er den slags som gør at almindelige skatteborgere (som jeg selv) kører sur den politiske debat – både landspolitisk og kommunalt. Måske holder man helt op med at læse med, zapper flygtigt igennem tv avisen, eller dropper at forsøge at sætte sig ind i vinklerne fordi det drukner i mudderkast og personfnidder og “selfies med se-hvad-jeg-lige-har-gjort”.
Vi taber folk før vi når ind til substansen og ind til der hvor der kan findes løsninger – nye ideer kan sås – der hvor der er nerve og kant, konflikt og derved udvikling. Det bliver overflade og hør-mig .. selvom mange sagtens kan gennemskue at vi ingen steder er kommet.
Jeg synes det er ufatteligt trist. Men det er også selve årsagen til at jeg nu stiller op. Det må kunne gøres anderledes.
Jeg er i min spæde karriere som politisk kandidat, men jeg har bedt folk omkring mig slå mig virkelig hårdt hvis de hører/oplever mig agere på det lave niveau for selvpromovering ved at nedgøre andre. Hvis jeg bliver ukonstruktiv eller usaglig. Jeg tror desværre mange tænker at “thats the game” for at være med – men jeg forsøger hermed at forblive så herligt “ung” (så er jeg det stadig i én sammenhæng, haha) og naiv at det må kunne gøres anderledes.
Hermed er det sagt højt – så hvem ved – måske jeg skal søndertæves når november er slut .. med eller uden en post i byrådet, men jeg vil gøre mit ypperste for at føre en fair og saglig valgkamp – og jeg glæder mig til mange gode debatter og kampe på ord og handling!
May the best M/K(er) win!!
cronede dage 